Den ægte Jack Sparrow kom til Disneyworld

Den meget populære sørøverserie med Jack Sparrow i “Pirates of the Caribbean” har skuespilleren Johnny Depp i hovedrollen, og den femte film i serien har snart biografpremiere. Måske er dette årsagen til, at gæsterne i Disneyland i Californien fik sig noget af en overraskelse, da de prøvede “Pirates of the Caribbean”-forlystelsen forleden. Her blev drømmen til virkelighed for de besøgende, der havde håbet på at se en levende Jack Sparrow komme frem.

Det er meget udbredt med kendte filmhelte, der optræder i attraktioner i forlystelsesparker overalt i verden. Johnny Depp dukkede pludselig op forklædt som Jack Sparrow til stor glæde for de mange gæster i Disneyland, og heldigvis filmede mange optrinnet, så alle online kan se dette sjove mediestunt.

Pirates of the Caribbean filmene

De fem film i serien “Pirates of the Caribbean” er disse:

  1. Den Sorte Forbandelse (2003)
  2. Død Mands Kiste (2006)
  3. Ved Verdens Ende (2007)
  4. I Ukendt Farvand (2011)
  5. Dead Men Tell No Tales (2017)

Handlingen er fortløbende, men generelt er der tale om et klassisk sørøvereventyr med Kaptajn Jack Sparrow i hovedrollen, hvor vi følger det kaprede sørøverskib ”Den sorte Perle” samt en kidnappet guvernørdatter Elizabeth (Keira Knightley), der skal reddes af Will Turner (Orlando Bloom) samt Jack Sparrow. Heltene kæmper mod skurken

Lord Beckett, der er en magtfuld og nådesløs mand fra East India Trading Co., der vil udrydde alle piraterne fra De Syv Have for evigt. Undervejs i eventyret kommer de også på jagt efter Ungdommens Kilde, som den Britiske Flåde imidlertid også er ude efter. I den nye ”Dead Men Tell No Tales” vender Keira Knightley og Orlando Bloom i øvrigt tilbage, da de oprindeligt kun var med i de første afsnit i serien.

Skuespilleren Johnny Depp

Johnny Depp er en kendt og elsket amerikansk skuespiller, der har en lang række af filmroller bag sig. Han har flere gange været den højst betalte skuespiller i verden, og han har været med i en lang række kendte film som disse:

  • Serien “A Nightmare on Elm Street” fra 1984
  • Platoon 1986
  • Edvard Saksehånd 1990
  • Gilbert Grape 1993
  • Donnie Brasco 1997
  • The Ninth Gate 1999
  • Blow 2001
  • Once Upon a Time in Mexico 2003
  • Finding Neverland 2004
  • Charlie og Chokoladefabrikken 2005
  • Sweeney Todd 2007
  • The Lone Ranger 2013

Han er især kendt for at have hovedrollen i serien fra 2003: ”Pirates of the Caribbean”. Johnny Depp startede ellers som musiker og kunstner, men det var på filmlærredet, han fik sin store succes. Han har utallige gange været i mediernes søgelys på grund af vold mod paparazzier, hans mange provokerende tatoveringer, hans anholdelser, hans kærester, koner, hans “Walk of Fame” stjerne og hans skilsmisser, så han er en meget populær og farverig person.

You may also like...